<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://handmadebylisbeth.dk/wordpress

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Handmade by Lisbeth

mandag den 5. august 2013

Flyttet til handmadebylisbeth.dk

Så er jeg flyttet til handmadebylisbeth.dk så følg mig endelig på på bloglovin så du er sikker på du ikke går glip af noget. :-)

onsdag den 31. juli 2013

Beslutning taget....

Jeg har taget en stor beslutning eller jeg synes i hvertfald det er en stor beslutning. Jeg skal flytte! Altså ikke sådan In real life, men I blogland. 
Jeg har næsten helt fra starten været lidt træt af de begrænsninger der er på blogger. Det har været et fantastisk sted at starte, men jeg har aldrig rigtig været tilfreds. 
Men hvis ikke blogger hvad så? Ja, jeg vidste det ikke. Min computer og blogviden er egentlig ret begrænset, godt man så har google. Og googlet det er der blevet, på livet løs og i ekstrem mange omgange. Det gik hurtigt op for mig at wordpress var vejen frem. Det er gratis program som skulle være utrolig brugervenligt. Jeg gik lidt og tyggede på om jeg skulle gøre det. Om jeg virkelig ville få det brugt og det er jo svært at svære på. Så tog jeg beslutningen. Jeg ville lave en blog i Wordpress! 
Så løb jeg så ind i næste problem, domæne...??...!!! Skal man købe sådan et og hvor og hvad er prisen. Da jeg så fik styr på det lærte jeg der er noget som hedder webhotel. Og det var så egentlig her jeg følte beslutning blev rigtig stor (læs: uoverskuelig). Hvad er prisen og hvad kan man forvente når man vælger en af de billige løsninger. Og hvad er mine behov egentlig. Hvor meget plads skal jeg have og hvor meget trafik er der i GB? Man kan vel også købe for billigt når man handler med hoteller. 
I går endte jeg med at finde en god og billig løsning som levede op til de forventede krav. Så jeg gjorde!!! Jeg købte mit eget domæne! og et års abonnement på et webhotel!! Så nu skal jeg flytte. Men først skal der lige sættes i stand. Muligheder med Wordpress er mange, så der bliver rodet godt og grundigt. Så jeg skal lige bruge lidt tid på at finde det helt rigtige set-up inden jeg flytter. Så håber jeg jeg får brugt alle de nye features jeg har fået. Og at der så kommer indlæg lidt oftere. Første kig på mobilapp'en siger at det gør der ;-) 

More to come, når jeg er klar til at flytte. 

Etiketter:

tirsdag den 18. juni 2013

Et sjældent syn...

Det er ikke så tit jeg frivilligt griber hæklenålen, men nogle gange kan man bare ikke undgå det. Der skal nemlig en hæklet kant på den nyeste strik. 


Så må vi se hvor lang tid jeg skal bruge på det :) 

Etiketter:

søndag den 16. juni 2013

Regnfuld søndag er det samme som kreativ søndag


Sådan her har udsigten fra mit stuevindue set ud det meste af dagen, det indbyder jo direkte til indendørs sysler og mest af alt strik, sådan gik tingene så ikke helt. 
Jeg startede på Myrtle for en uge siden. Det er en fin cardigan med hulmønster og jeg fortrækker at rapporterne er rammet ind, så desværre så den således ud i morges og jeg har det med at blive en anelse hysterisk over alle de snore. 

Jeg har jo egentlig nogle maskemarkører men desværre ikke nok.

 
Og oveni er de jo også meget forskellige, både i størrelsen og materiale. Og når man som mig er en anelse perfektionist, så vil man jo helst have at de skal passe sammen. Både med hinanden og med strikketøjet. 
Det er der jo heldigvis råd for. Der var nemlig købt ind, så jeg kunne lave mine egne. 


Jeg har brugt følgende materialer.


Jeg startede med at lave en løkke som lukkes med en wireklemme. Jeg målte størrelse på løkken med min ynglings markør som skabelon. Så vidste jeg den ville blive helt perfekt. :-)
 

Herefter kommer der en perle på og der lukkes med endnu en wireklemme. Det er vigtigt at man lukker klemmen så tæt på perlen som muligt. Det er nemlig rigtig irriterende hvis perlen kan bevæge sig for meget.




Herefter klippes den overskydende fiskesnøre af, med en tilpas afstand til klemmen. Hvis det er for langt fra, hænger snøren i strikketøjet og hvis det er for tæt på risikere man at klemmen går op. Ingen af delene er særlig sjovt,  har jeg erfaret på den hårde måde.

Hvis man er tålmodig nok, så kan man få sådan en fin bunke.

 

Og det betyder at mit strikketøj nu ser sådan her ud. Det er da luksus!!!!


 Desværre er perfektionisten løbet ind i et andet problem. Farven passer jo ikke til det grønne garn jeg strikke min Billowing i. Så nu må jeg på jagt efter perler i andre farver, så perfektionisten kan blive helt tilfreds.
 


Etiketter: , , ,

søndag den 12. maj 2013

Så blev jeg smykkemager

Søndag aften tænkte jeg at jeg lige ville tømme postkassen. Havde ikke været dernede siden torsdag. Jeg forventede egentlig den var tom, men til min store overraskelse lå der et brev fra 1001 perle. Jeg bestilte fredag formmiddag så det må siges at være hurtig service, specielt fordi det var sendt med postdanmaik ;-)


Her er hvad jeg har købt:

  • 1 m rundsyet lammeskind i lilla, 5 mm
  • 1 m rundsyet lammeskind i brun, 5 mm
  • 2 stk magnetlåse
  • 3 m kuglekæde i sort messing
  • 5 låse til kuglekæden
  • sekundlim
Den samlede pris blev 242,- og det synes jeg da er super billigt.

Efter pakken var pakket ud, gik jeg straks i gang med at lave armbånd.

 Det er jo ikke fordi det er særlig svært. Længden på læder snoren bestemmes og så limes låsen fast, så få minutter senere var der armbånd.


 Og her sidder de så på min lidt for blege arm...


Jeg fik også den ide at man jo kunne have dem på sammen. Synes stadig ideen er god også selvom farverne ikke helt passer sammen. Det betyder jo bare jeg må lave nogle flere som kan komme til at passe i farverne :-)

Kuglekæden skal bruges til noget helt andet og garnrelateret så det kommer I nok snart til at høre mere om. 



Etiketter: , ,

søndag den 14. april 2013

Nyt garn betyder montering....

Jeg har endelig fået købt garn hos garnudsalg.dk. Det lykkedes mig at få benyttet mig af tilbudet på Uld & Silke i de farver jeg ønskede. Der blev så fyldt lidt op med Højlandsulden i forskellige farver. Købte mest for at teste farver og kvalitet. Indtil nu er jeg glad :-)

 
 
 

Men men men... Selvom jeg har massere af ideer for hvad det nye garn skal bruges til.... Ja, står søndagen på montering. Må hellere få lavet noget færdigt inden jeg starter nye ting op....


Etiketter: ,

mandag den 1. april 2013

Thyra til min søster....



Jeg havde store planer for påsken over de ting jeg skulle nå af strikke projekter. Havde hele 5 ting som bare lige manglede det sidste touch. Jeg blev da færdig med en. :-)
Det er kjolen til min søster jeg skrev om for noget tid siden. Her kan du se lidt billeder, selvom det så er gået op for mig at jeg vist bliver nødt til at have et ordentlig kamera. ;-)







Model:           Thyra -købt hos Garn garagen
                      (jeg kan desværre ikke finde den på hjemmesiden)
Garn:              250 g Samarkand 43 fra Garn garagen til størrelse XS


Jeg har nu også fået lavet mærker at sætte i, så man kan se det er mig som har lavet den.

 Jeg har købt dem  her hos Scannex. Der var lidt for lang ventetid på de nåede frem, men jeg synes nu de er rigtig flotte. Og det giver da også lige en ekstra finish.

Jeg har også lavet et fint manilamærke med vaskeråd som jeg har sat på med en sikkerhedsnål.



 Nu er den så blevet pakket ind og venter på sit nye hjem. Min søster har selv købt garn og opskrift og har prøvet den undervejs, så jeg ved den passer og hun bliver glad. Synes nu alligevel jeg ville pakke den pænt ind for det er da altid rart at få en gave.


Etiketter: ,